Karisma er nok den ældste strategi til at blive set som den naturlige leder i flokken – og muligvis også den vigtigste egenskab, du kan besidde, hvis du ønsker at lede effektivt og samtidig være mere vellidt blandt dine kolleger.
Alligevel er det langt de færreste ledere, der bruger karismatisk adfærd aktivt som værktøj i deres daglige ledelse. Måske fordi de ikke ved, hvordan de skal dyrke deres egen personlige karisma – eller fordi de har travlt og derfor har svært ved at træde ud af deres opgave-fokuserede tankegang.
Det er ærgerligt, for når en leder behersker karisma og bruger det på etisk forsvarlig vis, bliver hendes arbejde ikke blot nemmere og mere overskueligt: Alle på teamet bliver gladere og mere effektive, og virksomhedens økonomiske resultater kan forbedres betydeligt.
Karismatisk ledelse påvirker både virksomheders økonomiske resultater, såvel som medarbejdernes mentale velvære og samarbejdsevner.
I en videnskabelig artikel fra Academy of Management Learning & Education(1), forklarer professor i organisatorisk adfærd John Antonakis, at karismatiske ledere:
Knytter dybe, følelsesmæssige bånd med deres følgere
Vækker tillid
Bliver anskuet som yderst kompetente, og
Har nemt ved at påvirke deres følgere
Antonakis foretog desuden et studie i 2015, som havde til hensigt at måle, hvordan brugen af karismatisk kommunikation i ledelsen påvirker virksomheders økonomiske bundlinje(2). I studiet blev en stor gruppe medarbejdere delt op i tre grupper:
Den første gruppe modtog en normal tale med instruktioner (kontrolgruppen)
Den anden gruppe modtog den samme tale + en økomisk bonus (bonusgruppen)
Den tredje gruppe modtog en karismatisk tale, uden bonus (karismagruppen)
Resultatet viste, at de mest produktive medarbejdere var bonusgruppen (20,2% over kontrolgruppen). Men karismagruppen, var næsten lige så produktiv (17,4% over kontrolgruppen).
Til gengæld var bonusgruppen også den gruppe, der havde flest udgifter i forbindelse med udførelsen af deres arbejde. Karismagruppen, derimod, havde formået at reducere deres udgifter med 18,9%, samtidig med at de øgede deres produktivitet.
Antonakis’ studie tyder således på at medarbejdere, der har karismatiske ledere, både er mere produktive og betydeligt mere omkostningseffektive. Det vil sige, at karismatisk ledelse har en væsentlig indvirkning på organisationers økonomiske bundlinje.
Selvom det er nemt at identificere karismatiske mennesker, når vi møder dem, kan det være svært at sætte en finger på, hvad det lige præcist er, der giver dem denne karismatiske aura.
Karisma er et ord, der ofte bliver brugt i flæng. Alligevel er mange enige om, at karismatiske personer er passionerede og empatiske individer, man nemt bliver draget til. Men hvad afgør om en person er karismatisk eller ej?
På trods af, at karisma kan virke som et fluffy begreb, er det blevet videnskabeligt bevist, at karisma kommer til udtryk, når man bruger nogle helt bestemte værktøjer, som er nemme at tillære sig.
Faktisk kan dit opfattede lederpotentiale fordobles, viser studier fra University of Lausanne. (1)
Der findes flere forskellige værktøjer og teknikker, man kan anvende og kombinere for at være karismatisk. Det vigtigste er at komme i gang med at bruge bare nogle af dem.
Det er dog ikke helt lige meget, hvilke værktøjer du starter med – og hvordan du vælger at kombinere dem.
Lad mig forklare:
Olivia Fox Cabane beskriver i sin bog The Charisma Myth (3), hvordan karisma overordnet udspringer af tre typer af adfærdsmønstre, der knytter sig til disse grundtræk:
Gennemslagskraft (Power)
Empati (Warmth)
Tilstedeværelse (Presence)
De fleste mennesker oplever, at de har mere flair for at handle i overensstemmelse med én eller to af de karismatiske adfærdsmønstre.
Meget få mennesker har lært at handle ud fra alle tre mønstre på samme tid.
Det er derfor, vi ofte ser karisma, som noget helt særligt og unikt – ofte medfødt – selvom det faktisk er relativt nemt at tillære sig. For at blive karismatiske, er vi nødt til at beherske adfærdsmønstre fra alle tre lejre nogenlunde ligeligt.
Heldigvis kan de fleste mennesker lære at handle ud fra alle tre adfærdsmønstre. Antonakis’ studie viste, at deltagerne kunne løfte deres karismatiske aura med 100%, allerede første gang de implementerede karismatiske værktøjer i deres kommunikation.
Jeg har haft samme oplevelser med de ledere, jeg coacher i karismatisk kommunikation. De bliver ofte overrasket over, hvor hurtig (og positiv!) respons de får fra omverden, når de begynder at træne deres karisma-muskel. Det er virkelig imponerende.
Der er normalt et eller to adfærdsmønstrer, vi har sværere ved at følge. Men når først vi er opmærksomme på hvilket adfærdsmønster, der halter bagud hos os, kan vi træne det og styrke det.
I det følgende giver jeg dig tre konkrete bud på simple værktøjer, du kan implementere i din hverdag med det samme. Start med det værktøj, der knytter sig til dit svageste karismatiske adfærdsmønster. Det kan selvfølgelig være svært at spotte selv, så en måde at belyse det på, er at sætte dig i dialog med en kollega eller ven over en kaffe. (God jagt!)
Forestil dig, at du står ude midt i den afrikanske regnskov. Du kan høre lyde omkring dig og får øje på en stor gorilla. Han har ikke set dig, så du observerer ham i stilhed, mens han går fredeligt rundt på sit territorium. Pludselig kommer en anden han-gorilla ind på territoriet.
Hvordan reagerer den første gorilla på det?
Typisk vil han reagere ved at forstørre sig selv: Stille sig op og skubbe brystet frem. Måske banker han sig også på brystet og brøler højt og tydeligt.
Det er hans måde at blive bemærket på og vise at det er ham, der bestemmer her. (3) Hvis den anden gorilla accepterer betingelserne, undgår de begge at spilde tid på unødige forhandlinger, konflikter og misforståelser.
Nogle gange har vi mennesker brug for at dominere som en gorilla, især når vi skal lede andre. For vi har brug for orden og respekt, når vi skal samle vores kollegaer om en fælles mission.
Vores kollegaer har brug for at vide, hvem der tager ansvar for at sætte dagsordenen, ellers kommer vi hurtigt til at spilde tid på lange forhandlinger, der ikke leder nogen vegne.
Som leder er det derfor din opgave at kommunikere klart, at det er dig der dominerer denne situation. Du har brug for gennemslagskraft.
I naturen dominerer alfaen typisk ved at vise deres muskler og lave dybe lyde. Selvom vi ikke længere lever i naturen, reagerer vi stadig automatisk på denne adfærd.
Nej, det betyder ikke, at du skal banke i bordet for at vinde dine kollegers respekt!
Men hvis du gør dig selv fysisk større, vil de uundgåeligt reagere på det. De vil instinktivt opfatte dig som alfaen i gruppen, og så hersker der ingen tvivl om, at det er dig, de skal følge og lytte til.
‘Gorillaen’ er blot en af de kraftfulde kropspositioner, som Amy Cuddy kalder for power poses (4). Jeg kan anbefale at se Cuddys TED talk “Dit kropssprog former, hvem du er”, som kan give dig inspiration til flere power poses. F.eks. Hvordan du bør sidde for at få gennemslagskraft på møder.
Du bliver automatisk mere empatisk, hvis du er taknemmelig for livet og/eller for den person, du taler med. (5)
Her er nogle konkrete sidegevinster ved at være taknemlig: Du bliver mere interesseret i andre mennesker (og det kan de mærke), du holder en bedre øjenkontakt, du smiler mere og du får nemmere ved at se, hvordan du kan hjælpe andre.
Når først du har en følelse af taknemmelighed, skal du ikke længere tænke over, hvad du bør gøre for at være empatisk. Du skal blot fokusere på, hvad du føler. Så sørger dit system automatisk for, at du agerer mere empatisk.
Taknemmelighed er heldigvis ikke noget, du skal vente på at føle. Du kan selv fremprovokere følelsen.
Sådan gør du:
Før du skal mødes med en person (eller en gruppe mennesker), så brug 10 sekunder på at skabe en følelse af taknemmelighed. Tænk på, hvordan denne person beriger dit liv.
Det kan for eksempel være:
Jeg er taknemmelig for, at Hanne altid lytter til dét, jeg har at sige, når jeg har behov for det
Jeg er taknemmelig for, at Søren er så entusiastisk omkring vores projekt, for det gør mig glad og skaber en god stemning i teamet
Jeg er taknemmelig for, at Karen hjælper mig med at holde styr på min kalender, ellers ville mit liv sejle, og jeg ville være meget stresset
Hvis din hjerne har 117 ting på to-do-listen, kan det virke bedre at afsætte 5 minutter til øvelsen, og skrive din taknemmelighed ned på papir. På den måde sikrer du, at du virkelig indlever dig i følelsen af taknemmelig – og ikke blot tænker på den.
Skriv 3 ting ned, som personen du skal mødes med, har gjort for dig.
Det kan være meget simple ting. For eksempel at de har taget tid ud af deres kalender til at tale med dig, at de har gjort en god indsats på et svært projekt, eller måske er de bare behagelige at være sammen med.
Kender du ikke personen godt nok til at kunne skrive 3 ting ned, kan det også være 3 ting, du er taknemmelig for i dag. Helt generelt.
For eksempel at du er taknemmelig for at solen skinner, at du har et godt helbred, eller at den kaffe, du sidder med i hånden, smager ekstra godt.
Hvis du ikke er vant til at tune ind på, hvad du er taknemmelig for, kan det virke lidt påtaget i starten. Det er helt okay. Bare fortsæt. Jo mere du træner din empatiske muskel, desto hurtigere og nemmere bliver det for dig, at identificere ting du er taknemmelig for ved andre og ved livet.
Vil du lære mere om taknemmelighed, kan jeg kan anbefale at bruge 10 minutter på at se denne video. (6)
Har du prøvet at sidde til en samtale med en kollega, hvor du følte, du snakkede til en mur? Din kollega virkede mere interesseret i, hvad klokken var, end hvad du havde at sige. Hvis du har haft noget vigtigt på hjerte, har du måske følt dig provokeret eller afvist af din kollega.
Også selvom du ved, at han både er en sød og venlig person.
Du har sikkert også prøvet, at sidde på den anden side af bordet. Måske har du haft en samtale med en god ven, hvor din hjerne pludselig begyndte at vandre. Du kom til at tænke på noget andet – eller din mobil vibrerede og gjorde dig nysgerrig på, hvem der skrev.
Det er okay. Der er bare sådan vi er indrettet. (7)
Det er helt normalt normalt at blive distraheret, og der er en god grund til at vi bliver det så let. Fra naturens side er vi programmeret til at reagere på ny stimuli, fordi vi hele tiden bør være på vagt og tjekke, om der er fare på fære eller om der er brug for os et andet sted.
Desværre har denne adfærd også en uheldig bivirkning: Vores samtalepartner føler, vi er ligeglade med ham. Det får ham til at føle sig mindreværdig, fordi vi ikke viser, han er vores tid værd.
Og så brydes vores tillid.
Hvis du kan forblive tilstede under møder og samtaler, forhøjer du loyaliteten mellem dig og din samtalepartner. Faktisk skaber vi en intim kontakt med andre mennesker ved blot at være til stede, og vi opnår det er hedder ‘rapport’ mennesker imellem – den gode kemi, som vi kan mærke, når vi sidder med de helt rigtige venner eller kollegaer. (3)
Sørg for at fjerne alle distraktioner, når du går til møde. Vores telefon er ofte den største synder, så sæt den på lydløs (uden vibration) og læg den ned i tasken.
Hvis du lader din telefon ligge på bordet med skærmen opad, kommer folk nemt til at tænke, at du er mere interesseret i, hvad der sker på skærmen end i rummet. Også selvom du ikke kigger på telefonen gennem hele mødet.
Uanset hvor umage du gør dig, er det dog umuligt at undgå distraktion helt. Det er trods alt vores natur, og hjernen er et komplekst organ. En tanke popper op og bliver hurtigt til flere. Og så sker det: Dit fokus flyttes fra nuet. Når dette sker, er det vigtigt at mestre kunsten i hurtigt at vende tilbage til nuet.
Når dine tanker begynder at vandre, anbefaler jeg at lave en fysisk øvelse: Pres tæerne godt ned i jorden, uden at løfte hælene. På denne måde flytter du (kortvarigt) fokus til dine tæer og aktiverer den muskelgruppe, der sidder længst væk fra hjernen.
Det får dig til at grounde og gør det muligt for dig at komme tilbage til nuet – og blive der. Jeg har efterhånden trænet det så meget, at det ligger på rygraden.
Jeg gør det helt automatisk, så snart jeg begynder at zone ud.
Nu har du fået tre effektive værktøjer, du kan begynde at bruge til at træne din personlige karisma.
Det er let at blive ivrig efter at komme i gang med at træne alle tre adfærdsmønstre på en gang. Min erfaring siger dog, at det er bedst at træne et adfærdsmønster ad gangen og sikre at man virkelig mestrer det, før man gå videre til det næste.
De værktøjer jeg deler her i artiklen, er nemme at gå til, men lad ikke simpliciteten narre dig. Hvis du forsøger at mestre for mange nye ting på én gang, risikerer du, at du aldrig rigtig god til nogle af dem.
Det tager lang tid at få hjernen til at acceptere nye vaner. Så vær tålmodig. Jeg ønsker dig al held og lykke på din karismatiske rejse.
- Antonakis, J., Fenley, M., & Liechti, S. (2011). Can Charisma be Taught? Tests of Two Interventions. Academy of Management Learning and Education, 10, 374-396.
- Antonakis, J., d’Adda, G., Weber, R., & Zehnder, C. (2015). Just Words? Just Speeches? On The Economic Value of Charismatic Leadership. Congress of the Swiss Psychological Society, Geneva, Switzerland.
Cabane, O. F. (2012). The Charisma Myth : how anyone can master the art and science of personal magnetism. Portfolio / Penguin. USA.
Cuddy, A. (2012). Dit kropssprog former, hvem du er. TED talk. Link: https://www.ted.com/talks/amy_cuddy_your_body_language_may_shape_who_you_are?language=da
Bartlett, M. Y., & DeSteno, D. (2006). Gratitude and Prosocial Behavior: Helping When It Costs You. Psychological Science, 17(4), 319–325.
Kurzgesagt – In a Nutshell (2019). An Antidote to Dissatisfaction. https://www.youtube.com/watch?v=WPPPFqsECz0
Killingsworth, Matthew A., & Gilbert, Daniel T. (2010) A Wandering Mind Is an Unhappy Mind. Science 12 Nov 2010: Vol. 330, Issue 6006, pp. 932. Harvard University, Cambridge. USA.
