De moderne arbejdspladser vrimler med ledere i alle former og afskygninger. Men det er ikke alle, der rent faktisk formår at lede deres følgere.
Det er ikke fordi, jeg skal stå og pege fingre. For jeg har stor respekt for alle, der påtager sig opgaven at lede andre. Det er ikke nogen nem opgave. God ledelse er en svær disciplin, man ikke kommer sovende til.
Det ved alle, der har børn.
Men hvis vi lige vender tilbage til arbejdspladsen; prøv så at huske tilbage på nogle af de ledere, du selv har haft i løbet af din karriere.
Var de alle lige gode?
Nok ikke helt.
Nogle ledere får tildelt lederrollen, fordi de har klaret sig godt i deres job og bliver forfremmet.
Men det betyder ikke, at de har lært, hvordan de skal lede andre mennesker.
Desværre får de færreste ledere den nødvendige træning, som gør dem i stand til at lede mere effektivt og smertefrit.
På den anden ende af spektret, finder vi også de mennesker, der aldrig har fået tildelt rollen som leder (ikke sådan officielt i hvert fald). Men alligevel ender de med at blive den uofficielle leder.
Den som hele flokken følger.
Og på et eller andet tidspunkt ender mange af disse uofficielle ledere med at få ledertitlen tildelt, netop fordi det var umuligt ikke at give den til dem.
Jeg kalder den sidstnævnte gruppe for de naturlige ledere.
Ikke fordi det kommer naturligt til dem at lede (selvom det sagtens kan virke sådan). Men fordi de får mennesker til helt naturligt at følge dem.
Alle kan blive en naturlig leder. Det er ikke noget du bliver født til at være.
Der findes nogle helt bestemte færdigheder, som automatisk gør dig til den naturlige leder. Og dem kan alle tillære sig.
Hvis de vil.
(Læs videre, så fortæller jeg dig hvordan)
I min optik findes der kun én leder.
Og det er den naturlige leder.
Dem som har fået ledertitlen tildelt, men som ikke formår at lede deres team, er ikke ‘rigtige ledere’ (endnu i hvert fald).
De er managers.
For de leder ikke. De styrer. (Deraf ordet manager, som betyder “den der styrer” på engelsk)
Og der er en væsentlig forskel på de to ting.
(Hvis du føler dig lidt ramt her, så bliv hængende. For længere nede i artiklen fortæller jeg, hvordan du bliver den naturlige leder i flokken – den uformelle leder i gruppen – uanset om du har fået ledertitlen tildelt eller bare ønsker at andre skal opdage dit lederpotentiale.)
Den naturlige leder får folk følge med, fordi de har lyst.
Den hierarkiske leder derimod (som kun er leder af titel) får folk til at følge pga. frygt for hvad, der ellers ville ske, hvis de ikke gjorde det.
Eller også får de bare slet ikke folk til at følge. Hvilket kan være utrolig frustrerende
Robin Hood er et godt eksempel på den naturlige leder. Han blev aldrig beføjet nogen titel. Alligevel formåede han at lede en stor gruppe af lovløse, alene fordi de var draget til ham.
Robin Hood er karismatisk. Han bruger alle tre elementer af karisma til at lede flokken af lovløse: Han er tilstedeværende, empatisk og udviser gennemslagskraft.
Og det får folket til at lytte til ham.
(Plus han er brand skarp med en bue. Hvem bliver ikke imponeret af dét?)
I samme historie finder vi også den hierarkiske leder.
Prins John, der ikke har meget held med at lede. På trods af det officielt er ham, der sidder ved magten.
Prins John er nemlig grådig og egoistisk. Han styrer kongeriget gennem vold og frygtindgydelse, og han opkræver urimelige skatter for at tilfredsstille hans egne behov, uden at tænke på andre.
(For lige at være helt fair, så er der nok en grund til at gode gamle John er, som han er.
Han har nogle
dybereliggende psykologiske udfordringer, der gør at han agerer, som han gør. Men det ændrer jo ikke ved, at ingen har lyst til at blive ledt af ham.
Så hvis du går og tumler med noget derhjemme, så håber jeg, at du vil prioritere dig selv før du lægger for mange kræfter i at gå efter at blive den naturlige leder – så bliver det nemmere både for dig, og dem du skal lede…)
Jeg gætter på, at du ikke har lyst til at lede hierarkisk, ligesom Prins John.
(Godt for dig! Det er alligevel ikke en særlig effektiv måde, da du skal bruge det meste af tiden på at håndtere klager og sætte rebeller bag lås og slå.)
“Så hvordan bliver jeg Robin Hood i mit team?” spørger du.
Nu skal du høre:
Du har allerede lært de tre karismatiske kerneelementer:
Gennemslagskraft
Empati
Tilstedeværelse
(Ja, det er nemlig dem Robin Hood besidder)
Næste skridt er at sætte dem i spil.
Den bedste måde at gøre dette på, er at øve et grundtræk ad gangen. I en periode. Og derefter øve det næste.
Sæt 1-2 måneder af til at fokusere på hvert grundtræk. Lad være med at fokusere på dem alle 3 på en gang. Det bliver til noget rod.
(Tro mig! Vi kan ikke lære mange nye vaner på en gang. I hvert fald ikke, hvis vi vil have, de skal sidde på rygraden fremover.)
Så her kommer 3 praktiske råd, du kan gå i gang med at bruge med det samme. Start med at træne det grundtræk, du synes halter mest hos dig, så får du hurtigere resultater.
Dit kropssprog siger meget om din autoritet. Det sender et tydeligt signal til folk om, at du er værd at lytte til. (Carney et al. 2010; Cuddy et al. 2017)
Vores hjerner opfanger lynhurtigt de små signaler og oversætter dem til fordømmelse:
“Hov! Ham der virker usikker på sig selv. Så er han nok ikke værd at lytte til.”
Ser du derimod en person, der virker selvsikker, ja så får den person helt automatisk mere taletid hos dig. Helt uden du måske tænker over det.
Så hvordan siger man “gennemslagskraft” på kropssprog?
Ved at bruge åbent kropssprog.
Ret ryggen, skyd skuldrene tilbage og sørg for at dine fødder ikke peger ind mod hinanden men i stedet ud imod verden.
Se bare hvor stor en forskel din holdning kan gøre på disse billeder:
Vi er alle meget interesserede i os selv.
Hvis ikke du tror på det, så fortæl mig lige hvem du kigger på først, når du ser et gruppebillede med dine venner?
Dig … eller de andre?
Hey! Det er ikke noget at skamme sig over. Du kan nemlig bruge det til din fordel. Ved at vise interesse over for andre. (Nej… ikke den slags interesse!)
Spørg ind til folk, og endnu vigtigere; lyt til hvad de fortæller dig. Folk føler sig ikke set og hørt, hvis du spørger dem om det samme hver dag. Tværtimod.
TIP:
Hvis du har svært ved at huske, hvad folk fortæller dig, kan det være en god idé at føre en lille personhåndbog med noter. Jeg kalder det “læge-tricket”, fordi det faktisk procedure for praktiserende læger, at knytte et par kommentarer til hver patient, så de kan tale mere personligt med dem og få patienten til at føle sig godt tilpas
Spørg ikke kun ind til arbejde. Spørg ind til familie, venner, hobbyer, passioner og ambitioner.
Komplimentér dem og giv dem et klap på skulderen, når du ser de gør noget godt. Så føler de sig set og anerkendt.
Og husk at følge op på hvad, de fortæller dig. Så du viser, at du oprigtigt er interesseret i dem og det, de fortæller dig.
Med tiden vil du opdage at folk begynder at stole mere på dig, og tør fortælle dig ting, de er mindre tilfredse med. Også på arbejdspladsen.
Og det er her du har en unik chance for at løse problemerne, før de når at hobe sig op. (Carnegie 2009)
Nogen siger vores øjnene er et spejl af vores sjæl.
Måske er det også derfor, at nogle eksperter mener, at øjenkontakt er den største sociale kompetence, man kan besidde.
Når du kigger andre dybt i øjnene, åbner du op for dig selv. Det kan få dig til at føle dig sårbar. Og det er grunden til, at mange synes, det er grænseoverskridende at holde øjenkontakt mere end 2-3 sekunder.
Men dine øjne afslører, hvor din opmærksomhed er.
Er du åben og interesseret? Så søger du øjenkontakt.
Er du lukket og optaget? Så kigger du væk.
Derfor er det utrolig vigtigt at lære at holde en god øjenkontakt, hvis du virkelig vil mestre tilstedeværelse som disciplin.
Hemmeligheden ligger i at holde fast i øjenkontakten lidt længere, end du synes, er behageligt.
Det gør, at du virker selvsikker, interesseret og tilstede i nuet.
Kunsten er ikke at komme til at stirre, men derimod at kigge med et blødt og interesseret blik.
(Læs mere om det i bogen kropssprogets psykologi af Jakob de Lichtenberg)
Karisma er den vigtigste sociale færdighed at mestre, hvis du vil være den naturlige leder i flokken. Karisma gør dig ikke blot til en fantastisk og vellidt leder. Det afgør også, om du lykkes med at opnå organisationens mål – og hvilke resultater du kan skabe med dit team.
Når du leder med karisma, har du nemmere ved samle folk og få dem til at føle sig draget til organisationens formål. Du forhøjer også dine chancer for, at dit team følger dine instrukser. Og sidst, men ikke mindst, øger du naturligt motivationen i dit team – og dermed også effektiviteten.
Jeg underviser dagligt i karisma på mine kurser i karismatisk kommunikation og deler tips og tricks inde på LinkedIn. (Hvis du ikke allerede følger mig, så tag og smut ind på min profil og tryk på ‘følg’).
Skal jeg komme ud og undervise i karismatisk ledelse i din virksomhed eller organisation? Så hiv fat i mig på tlf. 28 19 15 42 (eller send en mail til mig her) og lad os tage en snak om, hvordan jeg kan tilrettelægge undervisningen til jeres behov.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Carney, D. R., Cuddy, A. J. C. & Yap, A. J. (2010). Power Posing: Brief Nonverbal Displays Affect Neuroendocrine Levels and Risk Tolerance, Psychological Science OnlineFirst, 1363-8.
Cuddy, A. J. C., Schultz, S. J., & Fosse, N. E. (2017). P-Curving a More Comprehensive Body of Research on Postural Feedback Reveals Clear Evidential Value for Power-Posing Effects: Reply to Simmons and Simonsohn. Psychological Science, 29(4), 656–666.
Carnegie, Dale, 1888-1955. (2009). How to win friends and influence people. New York :Simon & Schuster.
Lichtenberg, J. D. (2009). Kropssprogets psykologi. Frydenlund.
