Dansk universitet sætter præsentationsteknik på skemaet: De studerende skal lære at formidle deres viden
Dansk universitet sætter præsentationsteknik på skemaet: De studerende skal lære at formidle deres viden

Blog

Dansk universitet sætter præsentationsteknik på skemaet: De studerende skal lære at formidle deres viden

PRESSEMEDDELELSE:

I fjor fjernede Copenhagen Business School karaktergivningen for førsteårsstuderende. I år sættes præsentationsteknik på skemaet for at styrke de studerendes formidlingsevner til den mundtlige eksamen.

Et nyt tiltag skal sikre at alle studerende har gode forudsætninger for at formidle deres viden til den mundtlige eksamen, uanset om de er generte, udadvendte eller hvilken erfaring de kommer med i bagagen.

Mange studerende frygter den mundtlige eksamen. De bliver nervøse og har svært ved at artikulere deres viden på en måde, der er nem at forstå for censor og underviser,” udtaler Mathias Bruhn, ekstern lektor i præsentationsteknik.

Det betyder, at der sidder nogle rigtig dygtige studerende derude, som får dårlige karakterer fordi de aldrig er blevet trænet i at præsentere – ikke fordi de mangler faglig viden.”

Men sådan skal det ikke længere være, hvis man læser HA(psyk.) på Copenhagen Business School.  For nu er præsentationsteknik blevet en del af pensum, så alle studerende har en fair chance for en god mundtlig eksamen.

Der er så mange studerende, der ved lige præcis, hvad de skal sige. Men de får ikke noget træning i, hvordan de egentlig skal kommunikere det, ” skriver Mathias på det sociale medie LinkedIn.

Efterspurgt færdighed på arbejdsmarkedet: Dårlige formidlingsevner koster milliarder af kroner hvert år

Manglende præsentationsfærdigheder er ikke kun et problem til den mundtlige eksamen. Det har store konsekvenser ude på arbejdsmarkedet, hvor fagspecialister ofte bliver hindret i at få deres idéer hørt.

Potentielt set går vi glip af innovative idéer til flere milliarder kroner, fordi nogle mennesker er bedre til at tale end andre – og derfor får mere taletid. Også selvom de ikke nødvendigvis har noget konstruktivt at bidrage med,” udtaler Mathias, der til dagligt underviser ingeniører og rådgivere i at formidle deres fagviden.

Flere brancher, herunder byggebranchen og sundhedssektoren, rapporterer også om dyre misforståelser på grund af dårlig kommunikation og manglende formidlingsevner hos de ansatte.

Mindre pres på de studerende og større kreativ frihed

Tiltaget om at træne de studerende i præsentationsteknik kommer i forlængelse af sidste års tiltag, hvor både CBS og Københavns Universitet valgte helt at fjerne karakterer fra det første studieår. 

I følge studieleder Heiko Henkel det karakterfrie år med til at lette presset på de studerende, og vise dem at deres egen kreativitet er en større nøgle til succes end blot et tal på et stykke papir.

Mathias Bruhn forklarer at undervisningen i præsentationsteknik skal flytte fokus fra hvad til hvordan:

De kommer til at lære hvordan de kan etablere en god relation til underviser og censor, hvordan de kan bruge kropssprog til at understøtte det de siger, samt hvordan de dæmper nervøsitet under fremlæggelsen, så de kan sikre at deres budskab går klart igennem.”

Testholdet for den nye pensum bliver første og tredje semester på studieretningen Erhvervsøkonomi og Psykologi. Undervisningen begynder i november 2019.

Kommer snart: E-bogen om virtuel karisma