“Du gør det godt!”
Det lyder umiddelbart som noget, vi gerne vil høre. Men hvor ofte lander den slags sætninger egentlig?
Rigtig mange har prøvet at få ros, der føles lidt… tom.
Som om det er noget, man burde sige. Ikke noget, der kommer fra et sted med reel kontakt eller indsigt.
Det er her anerkendende kommunikation adskiller sig fra klassisk ros.
Det handler ikke om at dele ud af skulderklap og positive ord i øst og vest.
Det handler om at se, forstå og sætte ord på det, der virker – på en måde, der skaber mening og motivation.
Hvad er anerkendende kommunikation?
Kort sagt:
Det er en måde at kommunikere på, hvor du tager udgangspunkt i det, der fungerer, og giver feedback, som styrker både relation og retning.
Det bygger på tre grundelementer:
- Du ser noget konkret
- Du værdsætter det – og siger det højt
- Du peger fremad: “Gør mere af det her – det virker!”
Det lyder enkelt. Men det kræver nærvær og bevidsthed.
Forskellen på ros og anerkendelse
Ros:
“Du gjorde det godt.”
“Fedt oplæg.”
“Det var virkelig flot lavet.”
Det kan være dejligt at høre. Men det er generelt og hurtigt glemt.
Anerkendelse:
“Jeg kunne se, du havde forberedt dig grundigt – det gjorde det nemt for os andre at følge med.”
“Den måde du fik samlet gruppen op efter modstanden – det var stærkt. Det skabte retning.”
Her bliver det konkret. Mennesket bag handlingen bliver set. Og det gør en forskel.
Hvorfor virker det?
Fordi mennesker har brug for mere end opgaver og løn.
Vi har brug for at føle, at vores indsats betyder noget.
At nogen ser, hvad vi lægger i det. Ikke bare resultatet – men intentionen, udviklingen, balancen vi prøver at holde.
Når du kommunikerer anerkendende:
- Øges motivationen
- Styrkes relationen
- Skabes psykologisk tryghed
Og du hjælper med at fastholde og gentage det, der virker
Det er ikke flødeskum. Det er ledelse.
Tre enkle greb til anerkendende kommunikation i praksis
1. Vær specifik
I stedet for at sige “godt gået”, så peg på det, der var godt.
Det gør det muligt at gentage og udvikle den ønskede adfærd.
Eksempel:
“Det var stærkt, hvordan du turde sætte en grænse i mødet – uden at skabe modstand. Det gav rummet ro.”
2. Se efter intention – ikke kun resultat
Anerkendelse handler ikke kun om output. Det handler om indsats, mod, samarbejde og initiativ – også selvom det ikke gik perfekt.
Eksempel:
“Jeg lagde mærke til, at du tog initiativ til at samle trådene, selvom det var uklart – det kræver noget. Det satte jeg pris på.”
3. Gør det hverdagsnært – og sig det højt
Du behøver ikke vente til MUS-samtalen.
Ofte skal der bare 20 sekunder til for at give en anerkendelse, der sidder fast – og som ændrer noget.
Start fx med sætningen:
“Må jeg lige sige noget, jeg lagde mærke til?”
Og så sig det.
Hvad får du ud af det?
Anerkendende kommunikation skaber ikke bare god stemning.
Det styrker:
- Motivation og ejerskab
- Relationer og samarbejde
- Kulturen i dit team
Og det bedste af det hele: Det smitter.
Når du som leder går forrest, begynder teamet også at se og anerkende hinanden mere.
Prøv det af i dag
-> Hvem i dit team har gjort noget i den seneste uge, som fortjener at blive set?
-> Hvad lagde du mærke til – og hvordan kan du sige det højt, så det faktisk lander?
Start der.
Det behøver ikke være stort. Det skal bare være ægte.
Vil du styrke den anerkendende kultur i dit team?
Jeg hjælper ledere og teams med at træne anerkendende kommunikation – så det bliver en naturlig del af hverdagen og ikke bare en god intention.
Vil du høre mere? Så tag fat i mig – jeg hjælper gerne.
