*Pliiing*
Telefonen vibrerer i din lomme.
Endnu en mail-notifikation dukker frem på din mobil.
Dine tanker begynder at løbe løbsk:
- Hvem kan det være?
- Er det mon noget vigtigt?
- Måske har jeg fået svar på den mail fra i morges…
- Ej, Jeg må hellere tjekke, hvad nu hvis det er…?
Før du har set dig om, har din hjerne trukket dig ud af en tangent.
Resultatet?
→ Du har fuldstændig mistet fokus fra det, dine kollegaer (som du sidder til møde med) diskuterer.
“Øh, kan I ikke lige gentage det?” får du fremstammet.
Dine kollegaer får dig hurtigt opdateret. Eller også får du nikket (for du må hellere se ud som at du er enig, så de ikke stiller dig nogle videre spørgsmål).
Pyha, den gik!
Situationer som denne kan virke uskyldige.
Men over tid, kan din (og andres) manglende tilstedeværelse have fatale konsekvenser for tilliden, samarbejdet og den overordnede medarbejdertilfredshed på din arbejdsplads.
For det sker ikke bare en gang imellem. Det sker hele tiden. Også i vores privatliv. Tænk bare på sidste gang du var til et socialt arrangement:
Hvor mange sad med mobilerne fremme?
Jeg husker især en aften, da jeg boede i Amsterdam
Jeg sad sammen med nogle venner. Vi var gode til at mødes for at spise samme, spille brætspil og nyde dybe samtaler.
Men den aften gik der ikke mere end 30 minutter, så sad 4 ud af 5 med snuden begravet i telefonen.
Det slog mig, hvor hurtigt vi mennesker bliver fanget i mobil-boblen. Uanset hvor socialt kompetente vi er, eller hvor meget vi hygger os.
Jeg er ikke den eneste, der har haft denne tanke.
I et socialt eksperiment af American Psychological Association (1), studerede man telefon-brugen af 300 personer på en restaurant.
Halvdelen havde sin telefon med ind og spise, og den anden halvdel havde ladt mobilen blive derhjemme.
Dem der havde sin telefon med rapporterede at føle sig mere distraherende og mindre tilfredse med deres besøg i forhold til dem, der IKKE havde deres telefon med.
Og så tænker du måske:
“Jamen, jeg bruger faktisk ikke min telefon særlig meget, så det gælder nok ikke mig.”
Det troede lederne af studiet også.
Det viste sig dog, at selv minimal telefonbrug underminerede de positive aspekter af at interagere med andre mennesker.
Det er altså ikke muligt at multitaske, ikke engang en lille smule, uden at det påvirker din tilstedeværelse betydeligt.
Jovel, hjernen kan godt lære at hoppe frem og tilbage mellem opgaver. Men den kan ikke multitaske, som vi ellers har tendens til at tro, den kan.
Det tager f.eks. mellem 11 og 22 min. at komme tilbage i fuldkomment flow efter at have skiftet “opgave” på arbejdet (2).
Uanset om du lægger mærke til det eller ej, holder din telefon dig fra at være tilstedeværende i din dagligdag
Vi lever i en digital tidsalder, hvor vi konstant bliver bombarderet med uendelige strømme af notifikationer fra digitale enheder, herunder telefonen.
Ifølge engelsk studie får smartphone-brugere i gennemsnit over 60 notifikationer per dag, og mange af dem, hvis ikke de fleste, er helt irrelevante (3).
Det leder op til en del afbrydelser på en dag. Og det gør ægte tilstedeværelse til en af de allerstørste udfordringer i dagens Danmark.
Mange af os har svært ved at lægge vores telefon til side (eller slukke den)
Også selvom vi udmærket ved, at vi burde skrue ned for forbruget.
Men har du tænkt over, hvordan din digitale adfærd påvirker de mennesker, du interagerer med på daglig basis – f.eks. på dit arbejde?
Konsekvenserne vil måske overraske dig. Men før vi dykker ned i dem, så lad mig stille dig et spørgsmål til selvrefleksion:
Hvilket budskab tror du, det sender til det menneske, der sidder over for dig, når du sidder med snuden begravet i din telefon?
Jeg vil invitere dig til at bruge et par sekunder på at reflektere over dette, før du læser videre.
“Det modsatte af kærlighed er ikke had, det er ligegyldighed.”
Disse ord kommer fra den jødiske holocaust-overlever, forfatter og nobelpristager, Elie Wiesel.
Måske har du hørt dem før.
Men har du nogensinde tænkt over, at du, hver gang du ikke er fuldt ud tilstede med dine kollegaer og medmennesker, kommunikerer at du er ligeglad med dem?
Du kommunikerer altså det modsatte af kærlighed og omsorg – et af de mest centrale menneskelige behov.
Der er lavet flere studier med, hvad der sker med os mennesker, når vi ikke får dette behov opfyldt.
Her er et par stykker:
Et studie omkring omsvorgssvigt af forsker René Spitzsom, studerede børn på børnehjem i Rumænien.
Den ene gruppe af børn var blevet helt afskåret fra al menneskelig kontakt. De havde seng, mad og varmt tøj.
Den anden gruppe havde derimod fået socialt nærvær og opmærksomhed.
Gruppen der ikke fik social kontakt, lagde sig i fosterstilling og kunne ikke fungere uden social kontakt (4).
Studiet påviste at vi mennesker har brug for tilstedeværelsen. Kontakten med hinanden. For ellers skaber det degraderende reaktioner.
Et andet studie fra Harvard Business School undersøgte hvad der skaber selvopholdelseskraft og et gladere liv.
Forsker, Robert Waldinger, fandt at vi får et bedre og sundere liv gennem nære, positive relationer, som er en afgørende faktor.
Mennesker der har stærke, nære relationer, bliver ældre, har et sundere helbred, og velfungerende psyke.
Hvorimod folk som ikke havde nære relationer, målte lavere på de faktorer. For deres stamme har ikke brug for dem på samme måde (5).
Det er derfor vigtigt at vælge hvor man sætter sin opmærksomhed og prioritere dem man er sammen med og tæt på, i stedet for perifere i sit netværk man pludselig modtager en besked fra.
Manglende tilstedeværelse spiller altså en kæmpe rolle i den stigning, vi ser i stress på arbejdsmarkedet i dag.
Medarbejderne føler sig simpelthen udsultet for omsorgsfuld opmærksomhed. Og så er det altså svært at finde en mening med at gå på arbejde.
Måske kan du selv genkende scenariet fra dig eget liv?
Men hvis tilstedeværelse er så vigtigt for menneskers velvære, hvorfor er det så SVÆRT for os at praktisere?
Et Harvard Studie af Daniel Gilbert forklarer, hvordan vi er biologisk kodet til overlevelse ud fra ændringer i stimuli (6).
Vi mennesker har vandre-tanker tæt på 50% af tiden.
Vi reagerer på ændringer i stimuli, fordi det historisk set har været vigtigt for vores overlevelse at kunne detektere objekter, der bevæger sig – både for at jagte vores bytte, men også for at kunne beskytte os mod selv at blive byttet.
Tænk over det.
Selvom vi har en enestående hjerne, der kan klare komplekse problemstillinger, så er vores instinkt slet ikke skabt til at navigere i den tilværelse, vi lever i i dag, som i højerer grad kræver, at vi kan fokusere frem for at være på vagt.
Det er dette ur-instinkt, som diverse digitale enheder og apps udnytter til at få vores opmærksomhed igen og igen. (Og som i sidste ende gør os afhængige af den øjeblikkelige tilfredsstillelse, vi får af digitale stimuli).
Det er derfor, at meditation er blevet så udbredt en praksis de seneste 10 år. Fordi vi længes efter – og har brug for – tilstedeværelse.
Og hvorfor fortæller jeg så alt det her?
Jo, jeg vil have dig til at forstå, at:
Det værste du kan gøre som leder eller medmenneske er, at være ligeglad med dine kollegaer.
(Eller virke til at være det!)
I en travl hverdag med fokus på KPI’er, distraktioner fra digitale enheder og konstante afbrydelser, er det meget nemt at “glemme” at være tilstedeværende.
Det er ikke, fordi du er et dårligt menneske.
Du følger bare med strømmen. Måske helt ubevidst.
Men det er vigtigt at være opmærksom på, hvilke konsekvenser din manglende tilstedeværelse kan have for dine kollegaer og for arbejdsmiljøet generelt.
Ellers bliver der ikke rettet op på status quo.
Vidste du f.eks. at … ?
- Hver femte dansker begrunder deres seneste jobskifte med, at de var utilfredse med deres chef. (Ifølge en undersøgelse foretaget af Voxmeter) (7).
- 50 – 60 procent af det samlede sygefravær skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø, og
- Det koster op mod 1 mio. kr. at have en langtidssygemeldt medarbejder. (Ifølge stressforeningen) (8).
Jeg vil vove at påstå, at disse tal ville være meget pænere, hvis blot vi skabte de rigtige rammer for at være ordentligt til stede med hinanden, når vi går på arbejde.
Tilstedeværende mennesker fungerer nemlig stress-forebyggende for dem selv. (Og for andre!)
Så en organisation der dyrker tilstedeværelse, vil også automatisk forebygge stress.
Og hvis du stadig ikke er overbevist, så er her endnu et argument for at sætte tilstedeværelse på virksomhedens dagsorden:
Større tilstedeværelse = større tillid = større bundlinje.
Hvis vi som ledere IKKE er 100% til stede, så oplever vores kollegaer, at de bliver tilsidesat og føler sig laverestående
Dette fører til en følelse af mindreværd og utryghed (9).
Får vores kollegaer til gengæld vores fulde opmærksomhed og anerkendelse, så reagerer de ved at føle sig værdsat, og de udviser tillid og loyalitet mod både os som leder og organisationen i det hele taget.
Tilstedeværende ledere styrker altså sammenholdet i teamet, fordi de opbygger en stærkere relation og skaber tillid.
Hvis vi bare tager udgangspunkt i Stephen Coveys, The Speed of Trust, så ved vi, at jo større tillid vi har til hinanden, desto færre transaktionsomkostninger er der. Og dette er vist gang på gang inden for flere teorier omhandlende transaktionsomkostninger.
Når vi stoler på hinanden, kan vi minimere mange af de bureaukratiske systemer fra ligningen, fordi der ikke længere er behov for at have kontrakter på alt, hvad vi foretager os.
Det betyder mindre micro-management i teams og mere tid til rent faktisk at udføre og løse opgaverne.
Tilstedeværelse er grundstenen i karismatisk ledelse
Tilstedeværelse er en af de tre kerne-karakteristika som en karismatisk leder besidder. Og det er én af de vigtigste menneskelige kompetencer, jeg underviser i på mine workshops.
De andre to er power og empati.
Studier af bl.a. Antonakis, viser at karismatiske ledere skaber større velvære blandt medarbejderne, samt øget tillid og loyalitet til organisationen.
Men det er en historie til en anden gang.
Vil du lære mere om tilstedeværelse og karismatisk kommunikation?
Følg mig på Linkedin for mere inspiration til, hvordan du kan blive en mere karismatisk (og tilstedeværende) leder.
Referencer
- American Psychological Association. (2018, August 10). Dealing with digital distraction: Being ever-connected comes at a cost, studies find. Science Daily.
www.sciencedaily.com/releases/2018/08/180810161553.htm - Schulte, B. (2015, June 1). Work interruptions can cost you 6 hours a day. An efficiency expert explains how to avoid them. The Washington Post.
https://www.washingtonpost.com/news/inspired-life/wp/2015/06/01/interruptions-at-work-can-cost-you-up-to-6-hours-a-day-heres-how-to-avoid-them - Hargave, S. (2020, January 20). How to take back control of your notifications and get more done. Wired.
https://www.wired.co.uk/article/control-notifications - Larsen, O. (2018, October 5). De rumænske børnehjem. Psykologiens veje, 3. udgave.
https://psykveje.systime.dk/?id=5130 - Mineo, L. (2017, April 11). Good genes are nice, but joy is better. The Harvard Gazette. https://news.harvard.edu/gazette/story/2017/04/over-nearly-80-years-harvard-study-has-been-showing-how-to-live-a-healthy-and-happy-life/
- Killingsworth, Matthew A. & Gilbert, Daniel T. (2010). A Wandering Mind Is an Unhappy Mind. Science. 12 Nov 2010: Vol. 330, Issue 6006. Harvard University, Cambridge. USA.
https://wjh-www.harvard.edu/~dtg/KILLINGSWORTH%20&%20GILBERT%20(2010).pdf - Jørgensen, M. & Nielsen, S. (2019, July 12). Chefer får danskere til at skifte job – muligvis er for mange af dem intrigante. TV2 Nyhederne.
https://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-07-12-chefer-faar-danskerne-til-at-skifte-job-muligvis-er-for-mange-af-dem-intrigante - http://www.stressforeningen.dk/stress-og-statistik/
- Cabane, O. (2013). The Charisma Myth: How Anyone Can Master the Art and Science of Personal Magnetism.
